top of page

Vitamin D mangel

  • Forfatters billede: infometaboliq
    infometaboliq
  • 6. dec.
  • 2 min læsning

Er du træt? Trist? Føles dine muskler svage og udmattede? Har du ondt – sådan helt ind i knoglerne? Føler du at den ene forkølelse knap er overstået før den næste står på spring?


Så mangler du måske Vitamin D!


Vitamin D er et fedt-opløseligt vitamin vi kan få via soleksponering, vores mad og fra kosttilskud. Hvis vi har nok af vitaminet, kan det lagres i kroppens fedtceller (primært) og herefter frigives, når der er behov for det. Langt de fleste danskere er dog i den modsatte situation og mangler vitamin D, særligt i vintermånederne. Det kan påvirke knoglesundheden, vores immunsystem, inflammationsniveauet i kroppen og muskelfunktionen.


Knoglesundhed

Vitamin D er essentielt for vores knoglesundhed, da det er med til at øge vores kalkoptag og regulere balancen imellem kalk og fosfor i blodet. Dannelse af knoglevæv og vedligehold af knoglernes mineraltæthed påvirkes af vitamin D, og mangel på vitamin D hos voksne kan føre til øget risiko for knoglebrud. Musklernes funktion påvirkes også negativt ved lavt vitamin D, da det nedsætter muskelcellernes evne til at lave energi i deres energifabrikker (mitochondrierne) -> træthed/svaghed.


Immunsystemet

Vitamin D hjælper vores immunforsvar og støtter immunresponset ved akutte infektioner. Forskningen påviser også flere og flere link imellem lavt vitamin D-niveau og sygdomme med øget inflammation, såsom inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), hjerte-kar sygdomme grundet aterosklerose (forkalkede kar), fedtlever (MASLD – tidligere NAFLD) og astma.


Hvorfor får man vitamin-D mangel?

Det kan der være mange forskellige grunde til men f.eks. kan nævnes:

-       Du bor i Danmark! I vintermånederne kan solen stråler ikke stimulere vitamin D-dannelsen i huden, da solen ikke står højt nok på himlen.

-       Du kommer ikke nok ud i sollyset i forårs-/sommermånederne.

-       Du har en mørk hudtone, eller dækker det meste af din hud til.

-       Du indtager ikke nok vitamin D.

-       Du optager ikke nok vitamin D fra din kost/kosttilskud f.eks. grundet manglende fedtoptag, sygdom (f.eks. cøliaki, Mb. Chron, ulcerative colitis), gastric bypass operation.

-       Alder, særligt børn under 4 år og voksne over 70.


Hvor får man vitamin D fra?

-       Torskeleverolie (torskelevertran)

-       Fede fisk som laks, ørred, makrel.

-       Æg, lever, kød og nogle svampe – dog kun i mindre mængder.

-       Nogle plantedrikke.

 

I Danmark har vi ikke tradition for at tilsætte vitaminer og mineraler i vores fødevarer, som man gør mange steder i udlandet. Det ses dog i nogle plantedrikke og vil så stå på ingredienslisten.


Vitamin D som kosttilskud?

Du kan få målt vitamin D-niveau hos din læge via en blodprøve. Vær dog opmærksom på, at der kan være meget stor forskel på, om dit vitamin D-niveau ligger inden for normalområdet, eller om det ligger indenfor det optimale referenceområde.


Fødevarestyrelsen anbefaler et dagligt kosttilskud af vitamin D i vinterhalvåret til alle. Dette er baseret på at man er rask og kan optage vitamin D. Nogle folk, f.eks. dem med autoimmune sygdomme, kan have behov for højere doser af vitamin D for at hjælpe reguleringen af immunsystemet. Man må dog ikke bare tage vitamin D ukritisk, da for meget vitamin D er toksisk.  


Måske skulle du lige få det tjekket?

 

Sardiner - Vitamin D, Omega-3 og protein
Sardiner - Vitamin D, Omega-3 og protein

 
 
 

Kommentarer


bottom of page