top of page
Hyppige symptomer hos børn og unge

👶 Babyer og 🧒 Børn

 

Mave-tarmsystem

  • Forstoppelse/Diarré

  • Refluks/gylp

  • Problemer efter introduktion af fast føde

  • Meget luft i maven/Oppustethed

 

Hud / immunforsvar

  • Eksem/udslæt/Tør hud

  • Uren/irriteret hud

  • Allergiske symptomer

  • Tilbagevendende forkølelser/ infektioner/Øreproblemer

  • Astma/allergiske problemstillinger

 

Mad og ernæring

  • Manglende trivsel eller langsom vægtøgning

  • Meget ensidig kost

  • Sukkertrang

  • Vekslende appetit

  • Fødevareoverfølsomhed

Energi og koncentration

  • Træthed/Lavt energiniveau

  • Koncentrationsproblemer

  • Hjernetåge

  • Overstimulering 

  • Store energiudsving

 

Adfærd og nervesystem

  • Uro/Irritabilitet

  • Humørsvingninger

  • Søvnproblemer

  • Eftermiddagstræthed/" meltdown" efter skole

Teenagere & Unge 🧑‍🎓🧑‍🎓🧑‍🎓

 

Mange af de samme problemstillinger som hos de mindre børn, men dertil kommer påvirkningen fra de hormonel-le forandringer, der begynder at ske.

Hud

  • Akne

  • Meget fedtet/tør hud

  • Tilbagevendende hudproblemer

 

Hormoner og menstruation

  • kraftige menstruationer

  • Smerter

  • Uregelmæssige cyklusser

  • PMS og øvrige symptomer omkring menstruation

​Blodsukker/metabolisme

Konstant sukkertrang

Energidyk efter måltider

Øget sult

Overspisning/snacking

 

Jeg arbejder ikke med spiseforstyr-relser - her henvises til en specialist.

​​

Jeg samarbejder naturligvis med læge/sundhedsplejerske, især ved dårlig vækst, blod i afføringen, vedvarende diarré/opkast eller andre alarmsymptomer.

Ernæringsterapi og funktionel medicin til børn & unge – på deres præmisser

Børn er ikke små voksne. Derfor skal et ernæringsterapeutisk og funktionelt forløb til børn heller ikke være en mindre udgave af et voksenforløb.

Når jeg arbejder med børn og unge, tager jeg udgangspunkt i barnets alder, udvikling, behov, udfordringer og hverdag – og ikke mindst i det, der rent faktisk kan lade sig gøre for barnet og familien.

Målet er ikke at skabe en perfekt kost. Målet er at finde små, realistiske ændringer, der kan gøre en forskel for barnets trivsel, energi, fordøjelse, søvn, koncentration og generelle sundhed.

Vi leder efter det, der ligger bag

Et barn kan for eksempel have udfordringer med maven, huden, søvnen, energien, koncentrationen eller spisevanerne. Nogle gange hænger flere af disse ting sammen.

 

I et funktionelt forløb ser vi derfor ikke kun på det enkelte symptom, men på hele barnet og familiens situation:

  • Hvordan fungerer fordøjelsen?

  • Får barnet nok protein, fibre, vitaminer og mineraler?

  • Er der tegn på, at næringsstoffer ikke optages optimalt?

  • Hvordan er søvn og energiniveau? 

  • Er der meget selektiv eller kræsen spisning?

  • Er der forhold omkring tarm, immunforsvar eller stofskifte, som er relevante at undersøge?

  • Hvordan påvirker barnets udfordringer resten af familien?

Vi kan undersøge mere end symptomerne

Når det er relevant, kan funktionelle tests give os et mere detaljeret billede af, hvad der foregår. Hos børn forsøger jeg altid at vælge de mindst belastende undersøgelsesmetoder først. Det kan eksempelvis være:

Afføringstest

Kan give information om fordøjelse, tarmfunktion, mikrobiom og andre forhold i tarmen.

 

Urinprøver

En urinprøve kan blandt andet give information om forskellige metaboliske processer og kan være relevant i bestemte problemstillinger. Urinprøver kan også bruges til at undersøge for giftige metaller, og måle på nedbrydningsprodukter fra kemiske signalstoffer som serotonin og dopamin.

Hårmineralanalyse

En ikke-invasiv prøve, som kan bruges som et supplement til den øvrige vurdering af tungmetaller, mineralstatus og mineralbalance. Resultaterne skal altid fortolkes i den rette sammenhæng og kan ikke stå alene.

Blodprøver

Kan være relevante, hvis der er behov for at undersøge eksempelvis jernstatus, vitaminer, mineraler, stofskifte eller andre forhold. Blodprøver er mere invasive, og derfor vurderes det altid, om de er nødvendige og relevante – og de kan indgå i samarbejde med barnets egen læge.

Testene er ikke et mål i sig selv 

De bruges kun, når de kan hjælpe os med at forstå barnets situation bedre og træffe mere målrettede valg.

Kosttilskud skal passe til børn

Det kan være svært at få et barn til at sluge en håndfuld kapsler hver dag – og det skal heller ikke være nødvendigt. Når kosttilskud er relevante, forsøger vi derfor at finde børnevenlige formuleringer og doseringer.

 

Det kan eksempelvis være:

  • Pulver, der kan blandes i yoghurt, grød eller smoothie

  • Flydende tilskud

  • Dråber

  • Tyggetabletter, når barnet kan lide dem

 

Små doser fordelt over dagen frem for mange tabletter på én gang. Doseringen tilpasses naturligvis barnets alder, størrelse, kost og individuelle behov. Hos spædbørn kan det være nødvendigt at kigge på moderens kost også.

 

Maden er ofte det vigtigste sted at begynde

Ernæringsterapi handler ikke om, at dit barn pludselig skal spise en helt ny kost. Især hvis dit barn er kræsent eller er meget selektiv på grund af smag, konsistens, farve eller lugt, skal vi arbejde med det, dit barn allerede spiser.

 

Sammen finder vi små måder at gøre den eksisterende mad mere næringsrig på. Det kan eksempelvis være:

🥖 Boller og brød - Blende butterbeans eller hvide bønner og komme dem i bolledej. Det øger indholdet af protein og fibre uden nødvendigvis at ændre smagen ret meget.

🥤 Smoothies - Blend dadler, hørfrø, chiafrø eller lidt havre i en smoothie sammen med frugt og bær.

🍝 Pastasauce . Blende linser, bønner eller grøntsager ind i tomatsaucen, så konsistensen bliver ensartet.

🧆 Kødboller/frikadeller - Tilsætte fintrevne grøntsager, havregryn eller blendede bælgfrugter til farsen.

🥣 Grød - Tilføje den normale grød fx blendede chiafrø, nøddesmør eller joghurt.

 

Det handler om at være kreativ og finde måder, hvor barnet kan få mere næring inden for dets eksisterende trygge madunivers.

 

Smilende gruppeportræt

ADHD, ASD & Neurodiversitet

Neurodiversitet - Kan kost & livsstil hjælpe?

Hos neurodivergente børn og voksne ser man ofte udfordringer med mad. Selektiv spisning, sensoriske udfordringer og et meget begrænset repertoire af fødevarer kan gøre det vanskeligt at få dækket behovet for alle essentielle næringsstoffer, og kan derved føre til næringsstofmangler. Man ser også hyppigt fordøjelsesproblemer, dårlig søvn, påvirket energiniveau og stressregulering. Det betyder ikke, at disse faktorer er årsagen til neurodivergens, men de kan have betydning for, hvordan man trives og fungerer i hverdagen.

ADHD, autisme (ASD), ADD og andre diagnoser/udfordringer inden for neurodiversitet handler nemlig ikke kun om hjernen. Der er en stærk genetisk komponent, og vi kan ikke ændre de gener, vi er født med, men vores gener fungerer ikke isoleret. Faktorer i kroppen og det miljø vi lever i kan påvirke, hvilke gener der er mere eller mindre aktive, uden at ændre selve vores DNA. Kost, søvn, stressniveau, fysisk aktivitet og andre faktorer kan derfor påvirke kroppens biologiske processer og den måde, kroppen fungerer på.

Man kan ikke spise sig fra ADHD eller autisme. Men kost og livsstil har  stor betydning for blandt andet blodsukkerregulering, energi, koncentration, søvn og inflammation. Det kan være med til at mindske den samlede belastning på kroppen og dermed påvirke, hvor meget symptomerne fylder i hverdagen – og hvor stort et overskud man har til at håndtere dem.

Disclaimer: Denne information er ikke en erstatning for lægelig rådgivning, udredning eller behandling og bør ikke stå alene i vurderingen af den enkelte. ADHD, autisme og andre former for neurodivergens skal ikke ‘kureres’, men kan mødes med støtte og tiltag, der kan fremme trivsel og funktion i hverdagen – altid som et supplement til, og ikke en erstatning for, lægefaglig vurdering og behandling.

bottom of page