
Mave-tarmsystemet
Hvad er mave-tarmsystemet – og hvad sker der i det?
Mave-tarmsystemet er kroppens fordøjelsessystem og strækker sig fra munden til endetarmen. Det har til opgave at nedbryde den mad, vi spiser, optage næringsstoffer og udskille affaldsstoffer.
Når vi spiser, starter fordøjelsen i munden, hvor maden tygges og blandes med enzymer. Derefter føres maden til maven, hvor mavesyre og enzymer nedbryder proteiner og dræber uønskede bakterier.
I tyndtarmen fortsætter nedbrydningen ved hjælp af galde fra leveren og enzymer fra bugspytkirtlen, og her optages størstedelen af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer i blodet.
I tyktarmen optages væske, og tarmbakterierne (vores tarmflora/tarmmikrobiom) spiller en vigtig rolle i blandt andet immunforsvar, vitaminproduktion og regulering af inflammation.
Et sundt mave-tarmsystem er afgørende for både energi, immunforsvar, hormonbalance og generel sundhed.
Symptomer på at mave-tarmsystemet ikke fungerer optimalt
Når fordøjelsen ikke fungerer, kan det vise sig på mange forskellige måder – ikke kun fra maven.
Typiske symptomer kan være:
-
Oppustet mave
-
Luft i maven
-
Mavesmerter eller ubehag
-
Diarré eller forstoppelse
-
Skiftende afføring
-
Refluks eller halsbrand
-
Kvalme
-
Fødevareintolerancer
Andre tegn kan også være:
-
Træthed
-
Hovedpine
-
Hudproblemer som akne eller eksem
-
Hyppige infektioner
-
Hjernetræthed eller koncentrationsbesvær
-
Uforklarlige vitamin- og mineralmangler
Hvis mave-tarmsystemet ikke fungerer optimalt, kan det påvirke hele kroppen, fordi optagelsen af næringsstoffer og balancen i tarmens mikrobiota spiller en central rolle for vores sundhed.
Hvad påvirker vores tarmsystem?
Vores tarmsystem er meget følsomt over for vores livsstil, kost og omgivelser. Mange forskellige faktorer kan påvirke fordøjelsen, tarmens bakterier og tarmens evne til at fungere optimalt.
De vigtigste faktorer, der påvirker tarmsystemet, er:
1. Kosten 🥦
Det vi spiser, har stor betydning for både fordøjelsen og tarmbakterierne. Det kan fungere som mad for bakterierne og støtte tarmfloraen, eller udsulte de gode bakterier og "fodre" de dårlige bakterier, hvorved der skabes en ubalance.
2. Stress og nervesystemet 🧠
Tarmen og hjernen er tæt forbundet via det, man kalder tarm-hjerne-aksen. Langvarig stress kan påvirke tarmens bevægelser, enzymproduktion og bakteriebalance, hvilket kan føre til symptomer som oppustethed, mavesmerter og ændret afføring.
3. Medicin 💊
Visse typer medicin kan påvirke tarmens balance – især antibiotika, men også fx mavesyrehæmmende medicin og smertestillende midler kan ændre tarmfloraen og fordøjelsen.
4. Tarmens bakterier (mikrobiota) 🦠
Tarmens mikroorganismer spiller en central rolle i fordøjelsen, immunforsvaret og produktionen af visse vitaminer. Ubalance i mikrobiotaen kan påvirke både fordøjelse, energi og immunfunktion.
5. Infektioner og sygdom
Tidligere maveinfektioner, parasitter eller bakterielle ubalancer kan påvirke tarmens funktion og give vedvarende symptomer som diarré, oppustethed eller fødevareintolerancer.
6. Søvn 🛌
Dårlig eller utilstrækkelig søvn kan påvirke kroppens rytmer og hormoner, hvilket også kan påvirke fordøjelsen og tarmens funktion.
7. Fysisk aktivitet 🚶♀️
Regelmæssig bevægelse stimulerer tarmens bevægelser og kan hjælpe med at forebygge forstoppelse og understøtte en sund fordøjelse.
8. Miljøpåvirkninger og livsstil
Alkohol, rygning, miljøgifte og pesticider kan påvirke tarmens slimhinde og bakteriebalance over tid.
Hvad kan man gøre ved problemer fra mave-tarmsystemt?
Hos MetabolIQ arbejder vi med at finde og behandle de bagvedliggende årsager til ubalance i tarmsystemet – frem for kun at dæmpe symptomerne.
Fokus er på at forstå, hvorfor tarmen ikke fungerer optimalt, og hvordan man kan støtte kroppens naturlige funktioner gennem kost, livsstil og målrettet behandling.
Typisk arbejder vi med følgende områder:
1. Identifikation af årsager
🔎Første skridt er at finde de faktorer, der påvirker tarmen negativt. Det kan fx være:
- Ubalance i tarmbakterier
- Fødevareintolerancer eller overfølsomheder
- Infektioner eller overvækst af bakterier eller svamp
- Stress og belastning af nervesystemet
- Mangel på mavesyre eller fordøjelsesenzymer
- Inflammation i tarmen
Der optages en meget grundig helbredshistorier, laves en kostdagbog, og i nogle tilfælde funktionelle tests, for at få et mere detaljeret billede af tarmens tilstand.
2. Støtte til fordøjelsen 🍽️
Når årsagerne er identificeret, arbejdes der med at optimere selve fordøjelsen. Det kan indebære:
- Justering af kosten
- Øget fokus HVORDAN der spises
- Støtte til mavesyre og enzymproduktion
- Regulering af blodsukker
- Introduktion af næringsstoffer, der understøtter tarmens funktion
Formålet er at sikre, at maden bliver nedbrudt korrekt, så kroppen kan optage næringsstofferne effektivt.
3. Genopbygning af tarmens balance 🌱
Et centralt mål er at skabe en sund balance i tarmens mikrobiota og styrke tarmens slimhinde. Det kan fx omfatte:
- Tilførsel af fibre og præbiotiske fødevarer
- Arbejde med variation i kosten
- Støtte til tarmens slimhinde
- Reduktion af faktorer, der kan irritere tarmen
Dette kan hjælpe med at forbedre både fordøjelse, immunfunktion og energiniveau.
4. Arbejde med livsstil og stress 🧠
Funktionel medicin ser kroppen som et sammenhængende system, hvor stress, søvn og livsstil spiller en stor rolle for tarmens funktion. Derfor arbejdes der ofte med:
- Stresshåndtering
- Søvnkvalitet
- Døgnrytme
- Bevægelse
Disse faktorer kan have stor betydning for både tarmens bevægelser og bakteriebalance.
5. Individuel tilgang 👤
Et vigtigt princip i funktionel medicin er, at der ikke findes én løsning, der passer til alle. To personer med samme symptomer kan have forskellige årsager, og derfor tilpasses forløb og anbefalinger individuelt – med fokus på at skabe varige forbedringer frem for midlertidig symptomlindring.
Læs mere om 1:1 forløb HER