top of page

Stofskiftet

Stofskiftet er en kompleks størrelse, det er kroppens indre motor og omfatter alle de kemiske processer, der omdanner mad til energi. Det regulerer vores forbrænding, kropstemperatur, hjertefunktion og cellernes energi. Hvis det ikke fungerer optimalt, så kan det ikke undgå at påvirke vores velbefindende.

Stofskiftet fungerer i en akse. Et hormon i hjernen  stimulerer hypofysen til at frigive TSH. TSH stimulerer vores skjoldbruskkirtel til at lave T4 (og lidt T3). Når T4 kommer ud i vævene, omdannes det til T3.

Når niveauet af T4/(og T3) er højt nok i blodbanen, fortæller det vores hjerne at vi har nok, hvorefter TSH falder. Når T4 igen bliver lavt, starter det hele igen.

Hormonerne dannes i skjoldbruskkirtlen (lat. Thyroidea), en sommerfugleformet hormonproducerende kirtel, der sidder fortil på halsen, lige under strubehovedet og foran luftrøret. Dens primære opgave er at producere hormoner, der regulerer kroppens stofskifte – altså hvor hurtigt eller langsomt kroppens celler arbejder.​

Skjoldbruskkirtlen producerer:

- T4 (thyroxin) – et lager- og forstadiehormon

- T3 (trijodthyronin) - kun en lille mængde.

T3 er det aktive hormon​. Størstedelen af det dannes uden for skjoldbruskkirtlen, især i leveren og tarmen, ved omdannelse fra T4. Derfor spiller leverfunktion, tarmens sundhed, næringsstoffer og inflammation en stor rolle for et velfungerende stofskifte.

​​Hvis man skal udredes for problemer med stofskiftet, vil egen læge ofte vurdere TSH og T4, og eventuelt måle efter antistoffer mod skjoldbruskkirtlen.​​​

Symptomer på for lavt stofskifte (hypothyreose)​

   - ​Træthed og lav energi

   - Kuldskærhed

   - Vægtøgning eller svært ved vægttab

   - Hjerne­tåge og koncentrationsbesvær

   - Depression eller nedtrykthed

   - Forstoppelse

   - Tør hud, hårtab og skøre negle

   - Uregelmæssig menstruation eller fertilitetsproblemer

   - Lav puls

​​

Symptomer på for højt stofskifte (hyperthyreose)​

   - ​Indre uro, nervøsitet eller angst

   - Hjertebanken og hurtig puls

   - Vægttab trods normal eller øget appetit 

   - Svedtendens og varmeintolerance

   - Rysten på hænderne

   - Søvnproblemer

   - Hyppig afføring eller diarré

   - Muskelsvaghed

   - Menstruationsforstyrrelser

 

I funktionel medicin betragter vi ikke stofskiftet isoleret, men som en central del af et komplekst samspil mellem hormoner, immunforsvar, fordøjelse og energiomsætning.

En helhedsorienteret tilgang kan derfor være afgørende for at forstå og støtte skjoldbruskkirtlens funktion – især når symptomerne er diffuse eller blodprøverne “ligger inden for normalområdet”.

Stofskifte Emner

Forsker ved hjælp af mikroskop

Hashimotos & Graves

Stofskiftet er tæt forbundet med immunforsvaret. Ved autoimmune tilstande vedrørende stofskiftet, angriber immunforsvaret kroppens eget væv - skjoldbruskkirtlen, hvilket kan skabe kronisk inflammation og påvirke energiniveau, humør og tarmfunktion.

Stofskiftet & Stress

Kronisk stress er en af de mest oversete faktorer ved stofskifteubalancer. Forhøjet kortisol kan hæmme omdannelsen af T4 til T3 og i stedet øge dannelsen af det inaktive reverse T3. Samtidig kan stress forværre inflammation og trigge autoimmune reaktioner hos disponerede personer. 

Stresset kontorkvinde
Lazy Morning

Lavt stofskifte

Højt stofskifte

This is your Project description. Provide a brief summary to help visitors understand the context and background of your work. Click on "Edit Text" or double click on the text box to start.

Mangel på næringsstoffer

Stabil blodsukkerregulering og sund kost er afgørende for et velfungerende stofskifte. Nok protein er essentielt for hormonproduktionen, og tilstrækkeligt med næringsstoffer som blandt andet zink, jern og selen (og jod) samt sunde fedtstoffer understøtter hormonproduktion og deres virkning på celleniveau. En sund tarmflora spiller desuden en central rolle. 

Brasilianske nødder

MetabolIQ v/Jette Henriksen

Mail:

info.metaboliq@gmail.com

Telefon:

+45 81 65 69 81

 Adresse:

Charlottenlund, Danmark

Find klinikken her:

  • LinkedIn
  • Facebook
  • Instagram

Kontakt

​CVR: 34993572​        Privatlivspolitik & GDPR         Handelsvilkår

 

© 2025 by MetabolIQ. Powered and secured by Wix 

 

bottom of page