Stresset og træt? Måske er det perimenopausen...
- infometaboliq
- 25. maj
- 3 min læsning
Det er ikke unormalt at kvinder på 35+ begynder pludselig at føle sig konstant trætte, mentalt overbelastede og mere sårbare overfor stress. De føler sig overstimulerede, bliver lydsensitive og irriterede, sover dårligere og kan måske ikke rigtig genkende sig selv længere.
Det er ikke et spørgsmål om "Bare at tage sig sammen", og det handler ikke kun om stress eller udbrændthed. For rigtig mange kvinder handler det simpelthen om, at de er kommet i perimenopausen.
Hvad er perimenopause?
Perimenopause er perioden op til menopause, hvor kroppens hormoner begynder at svinge. Den kan starte allerede i slutningen af 30’erne eller starten af 40’erne — ofte længe før menstruationen stopper.
Mange forbinder overgangsalderen med hedeture, men de første symptomer er ofte langt mere diffuse.
Symptomer på perimenopause:
Træthed
Hjerne-tåge
Søvnproblemer
Angst eller uro
Kort lunte
Overstimulering
PMS der bliver værre
Følelse af at være “udbrændt”
Og netop derfor bliver symptomerne ofte misforstået som stress eller burnout.
Hvorfor kan perimenopause føles som stress eller burnout?
Hormoner som østrogen og progesteron påvirker langt mere end fertilitet. De spiller også en vigtig rolle for vores nervesystem, søvnen, energiniveau og vores tressrespons. De påvirker vores humør, og påvirker vores hjerne og koncentration.
Når hormonerne begynder at svinge, kan kroppen derfor føles mindre robust overfor belastning. Det beskrives blandt andet som:
“Jeg kan ikke overskue det samme som før”
“Jeg bliver overvældet af små ting”
“Jeg føler mig konstant på overarbejde”
“Min hjerne fungerer ikke som den plejer”
Og er tegn på at kroppen er under hormonel og fysiologisk belastning.
Søvnproblemer og træthed i perimenopause
Et af de mest almindelige symptomer der rammer er træthed. Man sover dårligere, vågner lettere, og mange oplever at vågne mellem kl. 3-4 om natten.
Det gør at man aldrig rigtig føler sig udhvilet, og påvirker blodsukkeret med hyppige energidyk, især om eftermiddagen, flere kopper kaffe indenbords og cravings efter sukker for et hurtigt energirush.
Når søvnen påvirkes over længere tid, påvirker det stresshormoner, blodsukker og nervesystem. Det bliver hurtigt en ond cirkel.
Det handler ikke kun om hormoner
I funktionel medicin ser man ikke kun på hormoner isoleret, for ofte er der flere ting, der spiller sammen:
Kronisk stressbelastning
Ustabilt blodsukker
Næringsstofmangler
Inflammation
Overbelastet nervesystem
Tarmubalancer
Dårlig restitution
Og så hjælper det slet ikke, at mange kvinder tit får at vide, at “det er normalt”. For selvom perimenopause er en naturlig udvikling i en kvindes livscyklus, betyder det ikke, at man bare skal acceptere at have det dårligt.
Funktionel medicin og perimenopause
I funktionel medicin og ernæring arbejder vi med kroppen ud fra en helhedsorienteret tilgang baseret på funktionel medicin. Hvorfor kroppen reagerer som den gør? Og når vi arbejder med klienter, så handler ikke kun om at dæmpe symptomer — men om at undersøge mulige rodårsager.
Kroppen har ofte brug for støtte til:
Stabilisering af blodsukker
Søvn og restitution
Stressregulering
Anti-inflammatorisk kost
Næringsstoffer
Nervesystemet
Hormonbalance
Og så er det vigtigt at lytte til det din krop fortæller dig. Hvis du er stresset, træt eller udbrændt, så er der en grund til det. Det handler ikke om manglende viljestyrke eller om at du skal presse dig selv hårdere.
Har du brug for hjælp til at finde årsagerne bag dine symptomer?
Hos MetaboliQ hjælper jeg kvinder med at forstå de underliggende årsager bag symptomer som:
træthed
hormonelle ubalancer
PMS
hjerne-tåge
søvnproblemer
stressfølsomhed
Målet er ikke bare symptomlindring — men at forstå hvorfor kroppen reagerer som den gør, så du kan få mere energi, overskud og livskvalitet igen.
Læs mere om muligheder for forløb og konsultationer HER.
Eller book dig ind til en uforpligtende samtale HER.

FAQ om perimenopause og træthed
Hvad er perimenopause?
Perimenopause er perioden op til menopause, hvor hormonerne begynder at svinge, hvilket kan påvirke både energi, søvn og humør.
Kan perimenopause give træthed?
Ja, mange kvinder oplever markant træthed i perimenopausen, blandt andet fordi hormonsvingninger kan påvirke søvn, stressrespons og energiniveau.
Hvorfor føles perimenopause som stress eller burnout?
Hormoner som østrogen og progesteron påvirker nervesystemet og hjernen, og derfor kan perimenopause give symptomer som overstimulering, hjerne-tåge og følelsen af at være udbrændt.
Hvad er de første tegn på perimenopause?
De første tegn er ofte træthed, dårlig søvn, PMS, humørsvingninger, hjerne-tåge og ændringer i menstruationscyklus.
Hvorfor vågner jeg om natten i perimenopause?
Mange kvinder oplever lettere søvn og natlige opvågninger i perimenopausen på grund af hormonelle forandringer og påvirkning af stresshormoner.
Kan funktionel medicin hjælpe ved perimenopause?
Functional Medicine fokuserer på at forstå de underliggende årsager bag symptomer som træthed, hormonelle ubalancer og søvnproblemer gennem kost, livsstil og en helhedsorienteret tilgang.
Hvornår bør jeg søge hjælp?
Hvis symptomer som træthed, søvnproblemer eller stressfølsomhed påvirker din hverdag og livskvalitet, kan det være relevant at få hjælp til at undersøge de mulige årsager bag.



Kommentarer