B12-mangel – symptomer, årsager og hvordan det kan afhjælpes
Opdateret: for 2 dage siden
Er du tit træt, har hjernetåge, problemer med at koncentrere dig eller prikker og snurrer det i dine hænder eller fødder? Så få målt dit B12-niveau.
B12-vitamin er det man kalder et essentielt vitamin. Kroppen har brug for det til blandt andet vores nervesystem, til at danne røde blodlegemer, til at lave DNA og en masse forskellige vigtige biokemiske processer.
Vitamin B12 får vi igennem kosten. Nogle mennesker kan dog have svært ved at få B12 frigivet fra maden, optage det i tarmsystemet eller bruge B12, og kan derfor komme få B12-mangel, selvom man spiser de rigtige fødevarer.
Hvad er vitamin B12?
Vitamin B12 hedder også kobolamin. Det er et vandopløseligt vitamin, som kroppen ikke selv kan producere nok af. Vi skal derfor have B12 via den kost, vi spiser eller fra kosttilskud.
B12 får man fra i animalske fødevarer som:
kød
fisk
skaldyr
æg
mælk og mejeriprodukter
Hvis man spiser vegetarisk eller vegansk, kan man derfor godt have øget risiko for B12-mangel, hvis man ikke er opmærksom på at få B12 gennem berigede fødevarer eller fra tilskud. Kroppen kan lagre B12 i leveren, der kan række til flere år. B12-mangel kan derfor udvikle sig langsomt.
Daglig anbefalet dosis er ca. 1,5 - 2,5ug for børn fra 2-11 år, 4 ug for alle over 11 år.
Hvorfor har vi brug for B12?
B12 har flere vigtige funktioner i kroppen.
🧠 B12 og nervesystemet
B12 er vigtigt for nervesystemets normale funktion og for vedligeholdelsen af myelin - den beskyttende kappe der ligger omkring mange nervefibre.
Ved udtalt eller længerevarende B12-mangel kan man derfor få neurologiske symptomer som prikken i hænder og fødder, føleforstyrrelser og problemer med balancen. Nogle neurologiske påvirkninger kan i særligt alvorlige tilfælde blive permanente, hvis man ikke opdager manglen i tide.
🩸 B12 og røde blodlegemer
B12 er nødvendigt for dannelsen af DNA og normal celledeling.
Det er især vigtigt i de væv, hvor cellerne deler sig hurtigt – blandt andet i knoglemarven, hvor de røde blodlegemer dannes.
Ved B12-mangel kan de røde blodlegemer blive unormalt store, og man kan udvikle en såkaldt megaloblastær anæmi.
Man kan godt have B12-mangel uden blodmangel eller forhøjet MCV (biomarkør i blodet). Derfor kan normale blodtal ikke alene udelukke B12-mangel.
Hvilke symptomer giver B12-mangel?
Symptomer på B12-mangel kan være meget forskellige.
Og det er en af grundene til, at B12-mangel kan være svært at opdage. De mest almindelige symptomer er:
😴 Træthed og manglende energi
Træthed er et meget uspecifikt symptom, men B12-mangel kan påvirke dannelsen af røde blodlegemer.
🧠 Brain fog og koncentrationsbesvær
Nogle oplever problemer med hukommelsen, koncentration eller har en følelse af at have “vat i hovedet”.
🖐️ Prikken og føleforstyrrelser
Prikken, snurren, følelsesløshed eller ændret følesans – især i hænder og fødder – kan være neurologiske tegn på B12-mangel.
😔 Ændringer i humør
B12-mangel kan også være forbundet med neuropsykiatriske symptomer, blandt andet tegn på depression og angst.
👅 Øm eller glat tunge
En rød, øm eller glat tunge kan ses ved B12-mangel.
💓 Hjertebanken og åndenød
Hvis B12-mangel fører til blodmangel, kan det give symptomer som hjertebanken, svimmelhed og åndenød.
Det er dog vigtigt at huske at ovenstående symptomer ikke automatisk betyder, at du mangler B12, men hvis du har flere af dem, så er det værd at få undersøgt.
Hvorfor får man B12-mangel?
Der er grundlæggende to hovedårsager til B12-mangel:
1. Du får ikke nok B12 via det, du spiser.
2. Du får spiser-B12-rig kost, men kroppen har svært ved at optage det og/eller bruge det i cellerne.
Det sidste er vigtigt, for B12 er et af de vitaminer, hvor vores fordøjelse spiller en rigtig stor rolle for, om du rent faktisk får det B12, du spiser, ind i kroppen.
Hvordan optages B12?
B12-optagelsen er faktisk en ret kompleks proces. Når du spiser f.eks. fisk eller kød, er B12 bundet til proteiner i maden. For at B12 kan frigives fra proteinerne skal man bruge mavesyre.
Herefter bindes B12 til forskellige transportproteiner, og længere nede i fordøjelsessystemet bindes det så til et protein, der hedder intrinsic factor, som dannes af bestemte celler i vores mavesæk.
Komplekset med B12 og intrinsic factor kan herefter optages i den nederste del af tyndtarmen – det terminale ileum.
Mad → mavesyre → frigivelse af B12 → binding til intrinsic factor → optagelse i tyndtarmen
Hvis et af disse trin ikke fungerer optimalt, kan B12-status påvirkes.
Kan lav mavesyre påvirke B12?
Ja. Da mavesyren skal hjælper med at frigive B12 fra de proteiner, som vitaminet er bundet til i fødevarer, vil det at have for lidt mave syre eller at mavesyren ikke er sur nok (lav nok pH) kunne påvirke optagelsen af B12 fra almindelig mad.
Det er blandt andet relevant hos nogle ældre mennesker, da man med alderen danner mindre mavesyre.
Kan medicin give B12-mangel?
Ja, visse typer medicin er forbundet med øget risiko for B12-mangel.
Metformin - For type 2 diabetes
Metformin bruges ved type 2-diabetes. Langvarig behandling med metformin er en kendt risikofaktor for B12-mangel. Mekanismen ser blandt andet ud til at være relateret til nedsat B12-absorption.
Syrehæmmende medicin mod reflux/halsbrand
Protonpumpehæmmere (PPI) og H2-blokkere kan også påvirke B12-optagelsen og er blandt de medicinrelaterede risikofaktorer, som bør indgå i vurderingen af B12-status.
Det betyder ikke, at man skal stoppe med at tage sin medicin (!) , men hvis man gennem længere tid får eksempelvis metformin eller syrehæmmende medicin og samtidig oplever symptomer, kan det være relevant at få målt sit B12-niveau.
B12 og mave-tarmproblemer
Problemer i mavesækken eller tyndtarmen kan også påvirke B12-optagelsen. Det kan blandt andet være relevant ved forskellige mave-tarmsygdomme com cøliaki eller Mb. Chron, men også efter kirurgiske indgreb, der påvirker mavesækken eller den del af tyndtarmen, hvor B12 optages.
En anden årsag er autoimmun gastritis/perniciøs anæmi, hvor immunforsvaret påvirker de mekanismer, der er nødvendige for B12-optagelsen.
Derfor er spørgsmålet ikke kun: "Hvor meget B12 tager du?"
men også: "Hvorfor blev dit B12 lavt til at starte med?"
Kan man mangle B12 selvom det er inden for normalområdet i blodprøven?
Det korte svar er: Ja, for et enkelt B12-tal fortæller ikke altid hele historien.
Ved mistanke om B12-mangel starter man typisk med at undersøge total B12 eller aktivt B12. Normalområdet for B12 er 250 - 600pmol/L (med lidt variationer afhængig af land og laboratorium).
Hvis resultatet ligger i det nedre område af normalområdet, og symptomerne passer med B12-mangel, kan yderligere undersøgelser være relevante.
Så kan man blandt andet måle på:
Aktivt B12 / holotranscobalamin
Måler den del af B12, der er bundet til transcobalamin og dermed er tilgængelig for cellerne.
Methylmalonsyre (MMA)
MMA er en slags mellemstation. Hvis mangler B12 inde i cellerne kan MMA ophobe sig ude i blodet, og forhøjede niveauer kan indikere det man kalder en funktionel B12 mangel. MMA kan dog også påvirkes af andre forhold, blandt andet nedsat nyrefunktion.
Homocystein
Homocystein kan også være forhøjet ved B12-mangel, men er mindre specifik, fordi niveauet blandt andet også påvirkes af folatmangel og nyrefunktion.
Det er derfor mere korrekt at se B12-status som et samlet billede frem for kun at fokusere på ét tal og altid sammenholde det med symptomer.
B12, folat (B9) og jern – hvad er sammenhængen?
Hvis du undersøger B12 på grund af eksempelvis træthed eller blodmangel, er det relevant at se på mere end ét næringsstof.
B12, folat og jern har forskellige funktioner, men de spiller alle en vigtig rolle for blod, celler og kroppens normale funktion.
B12 og folat
B12 og folat arbejder tæt sammen i noget der hedder kroppens methylations- og DNA-synteseprocesser. B12 er blandt andet involveret i omdannelsen af homocystein (en aminosyre, en slags byggesten) til methionin (en anden byggesten), hvor folat indgår som en vigtig del af den samme biokemiske cyklus.
Ved B12-mangel kan denne proces påvirkes. Det betyder også, at B12- og folatmangel kan ligne hinanden klinisk og give nogle af de samme symptomer. Derfor er det ikke altid tilstrækkeligt kun at måle B12.
Hvad har B12 og jern at gøre med hinanden?
Jern er nødvendigt for dannelsen af hæmoglobin, som transporterer ilt rundt i kroppen.
Jernmangel kan derfor give symptomer som:
træthed
nedsat fysisk kapacitet
svimmelhed
hjertebanken
åndenød
koncentrationsbesvær
B12 og jernmangel har mange overlappende symptomer og vil ofte blive målt samtidig med B12.
Hvem har størst risiko for B12-mangel?
B12-mangel kan ramme mange forskellige mennesker, men risikoen er øget blandt personer, der eksempelvis:
spiser vegansk eller meget lidt animalsk
er ældre
har sygdomme, der påvirker mave-tarmkanalen
har fået visse typer mave-tarmkirurgi
anvender metformin gennem længere tid
anvender syrehæmmende medicin gennem længere tid
har autoimmune sygdomme
har symptomer fra nervesystemet uden en oplagt forklaring
Har genetiske SNP's i deres MTHFR el. MTRR gener.
Hvordan arbejder jeg med B12 hos MetaboliQ?
Når du henvender dig med eksempelvis træthed, brain fog, koncentrationsproblemer eller andre symptomer, er mit fokus ikke kun at spørge:
"Hvordan får vi B12-tallet op?"
Jeg vil også gerne forstå:
"Hvorfor er B12 lavt eller ikke optimalt?"
Derfor ser jeg jeg bl.a. på:
1. Din kost
Får du tilstrækkeligt B12 gennem kosten? Hvordan ser dit samlede indtag af protein, vitaminer og mineraler ud?
2. Din fordøjelse
Hvordan fungerer din mave og tarm? Har du symptomer, som kan give anledning til at undersøge, om din fordøjelse eller optagelse fungerer optimalt?
3. Din medicin
Bruger du eksempelvis metformin eller syrehæmmende medicin, som kan være relevant i forhold til din B12-status?
4. Dine blodprøver
Afhængigt af din situation kan det være relevant at se på B12 sammen med eksempelvis:
folat
hæmoglobin
MCV
ferritin og øvrig jernstatus
homocystein
methylmalonsyre
aktivt B12
Hvilke analyser der er relevante, afhænger af din situation.
5. Den mulige årsag
Hvis der er konstateret eller mistanke om B12-mangel, er det vigtigt forstå hvad der kan have skabt problemet.
Hos MetabolIQ hjælper jeg dig med at se på sammenhængen mellem dine symptomer, din kost, fordøjelse, livsstil og relevante biokemiske markører – med fokus på at finde mulige årsager frem for kun at dæmpe symptomerne.
Book en konsultation HER

Ofte stillede spørgsmål om B12
Hvad er de mest almindelige symptomer på B12-mangel?
De mest almindelige symptomer kan blandt andet være træthed, koncentrationsbesvær, brain fog, føleforstyrrelser, ændringer i humør og symptomer relateret til blodmangel. Symptomerne varierer dog fra person til person og er ikke specifikke for B12-mangel.
Hvorfor får man B12-mangel?
B12-mangel kan skyldes utilstrækkeligt indtag gennem kosten eller problemer med at optage B12. Medicin som metformin og syrehæmmende medicin samt forskellige mave-tarmproblemer kan øge risikoen.
Kan man have B12-mangel uden blodmangel?
Ja. B12-mangel kan forekomme uden anæmi eller makrocytose. Derfor bør normale blodtal ikke alene bruges til at udelukke B12-mangel.
Hvilke blodprøver viser B12-mangel?
Total B12 eller aktivt B12 bruges typisk som indledende test. Afhængigt af resultatet og symptomerne kan MMA og homocystein være relevante supplerende markører.
Hænger B12 og jern sammen?
B12 og jern har forskellige funktioner, men begge er vigtige for blandt andet blodets funktion. Ved problemer med optagelsen i mave-tarmkanalen kan mangel på B12, folat og jern forekomme samtidig.
Kan metformin give B12-mangel?
Langvarig brug af metformin er forbundet med øget risiko for B12-mangel og bør indgå i vurderingen af B12-status hos personer med relevante symptomer eller risikofaktorer.
Kan syrehæmmende medicin påvirke B12?
Ja. Protonpumpehæmmere og H2-blokkere er blandt de lægemidler, der kan være relevante ved vurdering af risiko for B12-mangel.
Skal man altid tage B12-tilskud, hvis B12 er lavt?
Nej, behandlingen afhænger blandt andet af årsagen til manglen, graden af mangel og eventuelle neurologiske symptomer. Ved mistanke om egentlig B12-mangel bør årsagen vurderes, og lægelig behandling kan være nødvendig.



Kommentarer